Stotles logo
Awarded

Leverancekontrakt vedr. Delprojekt 43 - 10kV infrastruktur inkl. drift og vedligehold til Nyt OUH

Published

Supplier(s)

Bravida Danmark A/S

Value

126,557,643 DKK

Description

Den udbudte opgave omfatter etableringen af en samlet 10kV infrastruktur på Nyt OUH, herunder etablering af en koblingsstation, et 10 kV koblingsanlæg, inkl. EMS (overvågning), transformerkiosker og ledningsnet mv. (herefter Den samlede 10kV infrastruktur), hvor der sker et samlet udbud af: a. Projektering, etablering og opførelse af Den samlede 10kV infrastruktur på Nyt OUH samt finansiering i Etableringsfasen. b. Drift og vedligehold samt finansiering i en efterfølgende Forsyningsfase på 12½ år. Den udbudte opgave udbydes som en leverancekontrakt, og kontraktperioden er fastlagt for at sikre sammentænkning af henholdsvis anlæg og drift og for at give incitament til at optimere projektets langsigtede totaløkonomi. Lot 1: Med nærværende udbud ønsker Region Syddanmark at udbyde etableringen, finansieringen og driften af en samlet 10kV infrastruktur på Nyt OUH. Den samlede 10kV infrastruktur består overordnet af en Koblingsstation, et 10kV koblingsanlæg med tilhørende EMS (overvågningsanlæg), der skal forbindes til Region Syddanmarks SCADA anlæg på Nyt OUH, hovedforsyningskabler mellem koblingsstationen og en 60/10kV transformerstation der er placeret ved SDU (Syddansk Universitet), hovedforsyningskabler mellem koblingsstationen og en 60/10kV transformerstation der er placeret ved Nyt OUH, kabler mellem et DRUPS-anlæg (Diesel Rotary UPS System) og koblingsstationen, nye 10/0,4kV transformerkiosker samt etablering og omlægning af 10 kV radialer (kabler). Koblingsstationen skal opføres i Nyt OUH’s ”Teknikby” på en delvist byggemodnet grund, som udgør et byggefelt på den samlede hospitalsgrund. Grunden ejes af Region Syddanmark. Byggefeltet udgør ca. 316 m2 (sokkelgrund), men der stilles et større areal på 2100 m2 til rådighed til brug for etablering af byggeplads mv. Arealmæssigt er den nye Koblingsstation på Nyt OUH estimeret til maximalt (brutto) at udgøre ca 300 m2. Koblingsstationen skal rent fysisk bygges sammen med en senere etableret bygning der indeholder et DRUPS-anlæg. DRUPS-anlægget udbydes i et særskilt udbud, og er ikke en del af nærværende udbud. Den samlede 10kV infrastruktur på det samlede Nyt OUH skal forsynes ved at der etableres hovedforsyningskabler fra to 60/10kV transformere der føres frem til Koblingsstationen. Selve de to 60/10kV transformere er ikke en del af nærværende udbud, men etableres af Vores Elnet. Koblingsstationen forbindes via 10kV radialer i terræn til en række 10/0,4kV transformerkiosker på Nyt OUH. Dele af 10kV radialerne er allerede etableret, lige som nogle af 10/0,4kV transformerkioskerne også er etableret, idet den allerede etablerede del af 10kV infrastrukturen i byggeperioden anvendes til levering af byggestrøm. Udbuddet indeholder foruden projektering, etablering og finansiering af 10kV infrastrukturen endvidere drift og vedligehold i den efterfølgende Forsyningsfase. Region Syddanmark ønsker derved en Leverandør, der ved hjælp af en totaløkonomisk tankegang har vedvarende fokus på at minimere omkostninger til drift og vedligehold i både Etablerings- og Forsyningsfasen. Videre ønsker Region Syddanmark en Leverandør, der ved hjælp af et stabilt og driftssikkert driftscenter med tilhørende overvågningssystem og vagtordning kan sikre, at der hverken opstår strøm-/spændingsudfald og/eller risiko herfor, og som samtidig har et beredskab, som sikrer mulighed for omgående afhjælpning. På baggrund af opgavens karakter, herunder de samlede teknisk-økonomiske forhold, udbydes leverancekontrakten om etablering og drift af Den samlede 10kV infrastruktur i en længere kontraktperiode. Kontrakten forudsættes således at være tidsubegrænset, men med mulighed for opsigelse fra begge parter efter udløbet af en indbygget uopsigelighedsperiode. Leveranceperioden forventes at være 12,5 år, hvor kontrakten er uopsigelig. Der henvises for en nærmere beskrivelse af opgavens omfang til det samtidigt offentliggjorte udbudsmateriale, jf. pkt. I.3).

Timeline

Publish date

3 years ago

Award date

3 years ago

Buyer information

Region Syddanmark, Projektorganisationen for Nyt OUH

Contact:
Vicedirektør Kenneth Holm
Email:
nyt.ouh@rsyd.dk

Explore contracts and tenders relating to Region Syddanmark, Projektorganisationen for Nyt OUH

Go to buyer profile
To save this opportunity, sign up to Stotles for free.
Save in app
  • Looking glass on top of a file iconTender tracking

    Access a feed of government opportunities tailored to you, in one view. Receive email alerts and integrate with your CRM to stay up-to-date.

  • ID card iconProactive prospecting

    Get ahead of competitors by reaching out to key decision-makers within buying organisations directly.

  • Open folder icon360° account briefings

    Create in-depth briefings on buyer organisations based on their historical & upcoming procurement activity.

  • Teamwork iconCollaboration tools

    Streamline sales workflows with team collaboration and communication features, and integrate with your favourite sales tools.

Stop chasing tenders, start getting ahead.

Create your free feed

Explore similar tenders and contracts

Browse open tenders, recent contract awards and upcoming contract expiries that match similar CPV codes.

Explore more suppliers to Region Syddanmark, Projektorganisationen for Nyt OUH

Sign up