Stotles logo
Closed

Udbud af evaluering og monitorering af Hærvejen

Published

Value

3,715,000 DKK

Description

I de kommende år er der planlagt markante investeringer til udvikling af Hærvejen som et samlet projekt samt i lokale projekter langs ruterne. For at sikre, at investeringerne foretages på en effektfuld facon som bidrager til indfrielse af Udvikling Hærvejens (herefter "Ordregiver") strategiske mål, er der truffet beslutning om, at der skal indsamles en større empirisk viden om Hærvejens nuværende og kommende brugeres behov og ønsker. Udbuddet vedrører således kontrakt om levering af evaluering og monitorering af Hærvejen. Lot 1: Den udbudte kontrakt omfatter levering af udarbejdelse af et metodisk grundlag og et datagrundlag, som kan bidrage til at udbygge og underbygge vidensgrundlaget for fonde, kommuner og private aktørers fremtidige investeringer i Hærvejsruten og de aktiviteter, der udvikles langs ruten. Derudover skal der indgå en evaluering af effekten af de fremtidige lokale projekter langs Hærvejen og hvorledes de bidrager til den samlede udvikling. Hensigten er at den data-, analyse- og vidensbaseret tilgang både skal sikre at de rigtige tiltag på tværs af hele Hærvejens forløb igangsættes og gennemføres på en hensigtsmæssig facon samt de rigtige lokale projekter realiseres. Den udbudte kontrakt sigter også mod at skabe et vidensgrundlag for at tilpasse og videreudvikle eksisterende aktiviteter, produkter og ydelser. Det er essentielt, at vidensgenereringen bidrager til at tiltrække flere borgere og gæster til Hærvejen, så det er afgørende at kunne dokumentere nuværende og potentielle brugeres adfærd og ønsker. Projektet skal derfor også identificere eventuelle barrierer for potentielle brugere og undersøge, hvilke grupper der kan tiltrækkes til Hærvejens ruter, samt hvilke værktøjer der skal bruges til dette formål. Grundlæggende skal målsætningen med vidensopsamling, evaluering og monitorering optimere succesraten af lokale og tværgående projekter ved at: - Dokumentere brugen af Hærvejen både lokalt og som helhed. - Generere viden om brugers adfærd og ønsker. - Skabe et vidensgrundlag om vandre- og cykelrutens rekreative styrker og udfordringer. - Skabe grundlag for udvikling af nye og tilpasning af eksisterende aktiviteter, produkter og ydelser. I og med at nærværende udbud omhandler en opgave hvor metode og dataindsamling vil udvikles og justeres løbende over en treårig periode, kommer Leverandøren til at være med til at definere arbejdsgange, samarbejdsformer, organisering etc. Derfor søger Ordregiver en konstruktiv Leverandør, der går samvittighedsfuldt til opgaven og indgår i et tillidsfuldt samarbejde med Ordregiver. Helt overordnet ønsker Ordregiver med nærværende udbud at få løst følgende opgaver: 1. Få udviklet metode til tilvejebringelse af empirisk data omkring Hærvejen. 2. Få fastlagt hensigtsmæssige arbejdsgange, protokoller og foreskrifter, så dataindsamling bliver langtidssikret, udover den treårige aftaleperiode, på en hensigtsmæssig facon. 3. Indsamle kvalitative og kvantitative data vedrørende Hærvejen i projektperioden. 4. Formidle viden og data om Hærvejen . Udbuddets omfang er yderligere beskrevet i udbudsmaterialets Bilag D_Leverancebeskrivelse. Udbuddet gennemføres som et "omvendt" udbud, hvor Ordregiver har fastlagt et økonomisk honorar på kr. 3.200.000 ekskl. moms. Læs herom i udbudsmaterialets Bilag C_Udbudsbetingelser pkt. 2.2. Ordregiver kan i aftaleperioden tilkøbe en projektudvidelse på metodeudvikling og udnyttelse af nye teknologiske muligheder, herunder anvendelse af mobildata til registrering og monitorering af rekreativ infrastruktur, især brugen af vandreruter og cykelruter. Ordregiver kan gøre brug af denne på ethvert tidspunkt i aftaleperioden, idet der alene kan ske en projektudvidelse med det, som er beskrevet for projektudvidelsen i Bilag D_Leverancebeskrivelse. Det økonomiske honorar for denne er på kr. 515.000 ekskl. moms. Såfremt Ordregiver udnytter optionen på tilkøb af projektudvidelsen er Leverandørens maksimale honorar under den udbudte kontrakt kr. 3.715.000 ekskl. moms. Ordregiver forbeholder sig ret til at træffe tildelingsbeslutning på grundlag af de indledende tilbud. Af tekniske årsager ifm. udfyldelse af bekendtgørelsen, har det været nødvendigt til at afkrydse et økonomisk underkriterie, hvilket dog er sat til at vægte 0%. Ordregiver har i henhold til udbudslovens § 49, stk. 2, vurderet, om kontrakten kan opdeles i delkontrakter, men har vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt af både praktiske og økonomiske årsager at samle kontraktens opgaver til udførelse af én leverandør.

Timeline

Publish date

a year ago

Close date

a year ago

Buyer information

Udvikling Hærvejen

Contact:
Gitte Sneborg Alrøe
Email:
gsa@horten.dk

Explore contracts and tenders relating to Udvikling Hærvejen

Go to buyer profile
To save this opportunity, sign up to Stotles for free.
Save in app
  • Looking glass on top of a file iconTender tracking

    Access a feed of government opportunities tailored to you, in one view. Receive email alerts and integrate with your CRM to stay up-to-date.

  • ID card iconProactive prospecting

    Get ahead of competitors by reaching out to key decision-makers within buying organisations directly.

  • Open folder icon360° account briefings

    Create in-depth briefings on buyer organisations based on their historical & upcoming procurement activity.

  • Teamwork iconCollaboration tools

    Streamline sales workflows with team collaboration and communication features, and integrate with your favourite sales tools.

Stop chasing tenders, start getting ahead.

Create your free feed

Explore similar tenders and contracts

Browse open tenders, recent contract awards and upcoming contract expiries that match similar CPV codes.

Explore more suppliers to Udvikling Hærvejen

Sign up